FAQ - Ofte Stillede Spørgsmål

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål i forbindelse med ballonflyvning. Læs evt. mere under Generel information, hvis ikke du finder svar på dit spørgsmål her eller kontakt os direkte.

  1.  Hvordan bliver man ballonpilot/ballonskipper?
  2.  Hvad koster en ballon?
  3.  Hvad er ballonen lavet af?
  4.  Hvad vejer ballonen?
  5.  Hvor store er balloner?
  6.  Hvordan flyver/styrer man ballonen?
  7.  Hvilken type brændstof bruger ballonen?
  8.  Bruger man sandsække?
  9.  Hvor højt kan en ballon flyve?
10.  Hvor længe kan ballonen flyve?
11.  Hvornår er det bedst at flyve ballon?
12.  Er der koldt oppe i ballonen?
13.  Hvad er godt flyvevejr?
14.  Hvor lander man og hvordan kommer man tilbage?
15.  Skal man spørge om lov, før man starter?



1. Hvordan bliver man ballonpilot/ballonskipper?
Ballonpiloter (også kaldet ballonskippere eller aeronauter) skal gennemgå en uddannelse, der består af en teoretisk del med 6 delfag og en praktisk flyvetræning på 16 timer med instruktør. Uddannelsen er tilrettelagt af Dansk Ballonunion efter rammer godkendt af Trafikstyrelsen og foretages af godkendte instruktører. Endelig skal vordende piloter gennem en lægeundersøgelse med efterfølgende jævnlige lægecheck efter Trafikstyrelsens regler. Hvis en pilot også ønsker at flyve kommercielt med passagerer, skal piloten have minimum 100 timers erfaring, være over 21 år og have gennemgået yderligere teoretisk og praktisk uddannelse på en svensk ballonskole.

2. Hvad koster en ballon?
Varmluftballoner fremstilles ikke i Danmark, og balloner findes i mange størrelser og prisklasser. Prisen for en ny ballon afhænger derfor helt af, hvor stor en ballon, man ønsker. Holdbarheden af udstyret afhænger af brug og vedligeholdelse. Typisk kan et ballonhylster holde til 3-400 flyvetimer (ca. 10-15 års normalforbrug). Kurv og brænder har længere levetid. Ballonen registreres hos Trafikstyrelsen og skal være typegodkendt. Der foretages årlige eftersyn af ballonen efter regler udarbejdet af Trafikstyrelsen og Dansk Ballonunion.

3. Hvad er ballonen lavet af?
En varmluftballon består af et hylster (ballonen), en kurv med gascylindre og en gasbrænder. Hylsteret er lavet af rivefast nylon, der er næsten lufttæt - et meget let materiale, men samtidig meget stærkt. Kurven er typisk flettet af vidjer, så den kan give sig, hvilket er gunstigt ved landinger. Samtidig er den flettede kurv meget smuk. Wirer og gascylindre er af rustfrit stål.

4. Hvad vejer ballonen?
En typisk 3-personers ballon, der nok er den mest udbredte, kan normalt løfte ca. 6-700 kg inkl. ballonens egenvægt, der i alt er ca. 3-400 kg inkl. 100 l brændstof.

5. Hvor store er balloner?
En typisk 3-personers ballon har et rumindhold på ca. 2.200 m3 og en overflade på ca. 1.000 m2. Balloner fås dog i mange forskellige størrelser og figurer.

6. Hvordan flyver/styrer man ballonen?
Ballonen vil altid flyve med vinden, men da vinden har forskellige retninger og hastigheder i forskellige højder, består kunsten i at stige eller synke til en højde, hvor vinden bærer dig i den retning, du ønsker at flyve.

Kurv, hylster og gasbrænder samles, inden hylsteret fyldes med kold luft fra en benzindreven inflator (blæser). Dette kaldes at inflate ballonen og kræver en holdindsats. Så længe ballonen ligger på jorden og fyldes med kold luft (cold inflation), vil den reagere på den mindste vind som en gigantisk badebold, der til tider kan udfordre selv de mest erfarne ballonfolk. Når ballonhylsteret er fyldt med kold luft og ligger som en halvkugle på jorden, påbegyndes opvarmningen af luften med gasbrænderen (hot inflation), indtil ballonen står oprejst. Flyvehøjden justeres ved hjælp af temperaturen i ballonen, der normalt vil være 60-120 °C. Flyveretningen bestemmes af vinden, og ballonen kan alene styres op og ned. Men jordvinden og højdevinden blæser ofte i lidt forskellige retninger - typisk med 20-30 graders forskel - hvilket giver mulighed for at styre flyveretningen inden for denne vinkel. 

7. Hvilken type brændstof bruger ballonen?
Til ballonflyvning anvendes flydende propangas, hvor flammetemperaturen nærmer sig 1.400 °C. Den flydende gas føres gennem en rørspiral øverst på brænderen, hvor varmen får propanen til at fordampe, hvorefter den blæses ud gennem 28 dyser i bunden af brænderen. Brænderens effekt er på ca. 6 MW. Ved at fyre meget, hæves ballonens temperatur, hvorved ballonen kan stige. Ved at fyre mindre, afkøles ballonen, hvilket får den til at synke. Stig og synk sker ikke hurtigere end 3 m/s. Den varme luft vejer mindre end den kolde luft og giver derfor ballonen sin løfteevne. Det er Archimedes' lov, der gælder, fordi en ballon "sejler" i lufthavet nøjagtig som et skib på havet. Derfor kaldes ballonflyvning også for luftsejlads. Løfteevnen afhænger af temperaturforskellen mellem den varme luft i ballonen og luftens temperatur udenfor.

8. Bruger man sandsække?
Nej, modsat gasballoner, der kan løftes af en lettere luftart (fx helium) anvender man ikke sandsække eller anden ballast ved flyvning med varmluftballoner, hvor flyvehøjden alene reguleres ved opvarmning og afkøling af luften i ballonen. 

9. Hvor højt kan en ballon flyve?
Flyvehøjden er normalt 500-3.000 meter, men kan være både lavere og højere afhængig af forholdene. 

10. Hvor længe kan ballonen flyve?
Flyvetiden afhænger af flere ting - ballonens størrelse, vægt og temperatur, men typisk medbringer ballonen rigeligt med gas nok til to timers flyvning - ingen ballonpilot ønsker at lande uden tilstrækkeligt med gas ombord. 

11. Hvornår er det bedst at flyve ballon?
Ballonflyvning finder altid kun sted under rolige vindforhold på de smukkeste dage af året, sædvanligvis lige efter solopgang og 1-2 timer før solnedgang, som er de tidspunkter på dagen, hvor vindforholdene er mest rolige og termikken har lagt sig og vi undgår turbulens.

12. Er der koldt i ballonen?
Nej, da flyvehøjden ikke er særlig stor, er temperaturen meget tæt på den, vi oplever på jorden, og eftersom ballonen flyver med vindens hastighed, er her heller ingen vind i ballonen der får 
os til at føle, at her er koldt.

13. Hvad er godt flyvevejr?
Som udgangspunkt må den maksimale vindhastighed ved start være 5 m/s og vejrforholdene skal være stabile, d.v.s. hvis det trækker op til regn, tåge, fare for torden eller andre ugunstige flyveforhold, bliver flyvningen aflyst og der aftales en ny flyvedag.

14. Skal man spørge om lov, før man starter?
Man skal altid have grundejerens tilladelse forud for starten. Hvis man flyver i nærheden af en lufthavn, skal kontroltårnet kontaktes for at opnå flyvetilladelse.